Nyt fra SUF uge 41 2025

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Hermed denne uges Nyt fra SUF.

Forslag til mødeplan for Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2026

Forslag til en foreløbige mødeplan for Sundheds- og Omsorgsudvalget for 2026 er vedlagt til jeres orientering. Mødeplanen bliver opdateret og justeret efter behov efter kommunalvalget og forelægges det nytiltrådte Sundheds- og Omsorgsudvalg primo 2026. 

Mødeplanen er så vidt muligt afstemt med de øvrige fagudvalgs mødeplaner ligesom datoerne er afstemt med budgetprocessen. Mødeplanen er endvidere afstemt med kendte datoer for KL's konferencer på ældre- og sundhedsområdet. 

Har I bemærkninger til mødeplanen bedes I tage fat i udvalgssekretær Nicoline Asta Clement på ar13@kk.dk.

Forslag til mødeplanen kan ses i bilag 1. 

HR-nøgletal – 3. kvartal 2025

Der afrapporteres på HR-nøgletal tre gange årligt (i 1.-3. kvartal). I 4. kvartal indgår HR-nøgletal i den årlige opfølgning på Strategi for håndtering af arbejdskraftmangel i SUF. HR-nøgletallene indeholder dels nogle faste nøgletal, som er med hver gang, og dels nøgletal om et særligt tema, som skifter fra kvartal til kvartal. Temaet i denne nøgletalsafrapportering er Seniorer.

I kan læse mere om nøgletallene i bilag 2. 

Implementeringsplaner for ressortændringer med relevans for SUF 

Borgerrepræsentationen indgik i maj 2025 en aftale om ny ressortfordeling mellem Københavns Kommunes syv forvaltninger. Aftalen følger op på anbefalingerne i Ressortanalysen 2024. Sundheds- og Omsorgsudvalget blev orienteret om den politiske aftale via aflæggerbordet d. 19. juni 2025. 

I kan i bilag 3.0, 3.1, 3.2 og 3.3 læse mere om orientering vedr. implementeringsplanerne. 

Status på handicappolitikken 2023-2026

Socialforvaltningen har gennemført en status på Handicappolitikken 2023-2026 på tværs af forvaltningerne. Formålet er at give et overblik over KK’s samlede arbejde med politikken som afsæt for udviklingen af en ny Handicappolitik. I kan læse om SUF’s bidrag til den samlede status på udmøntningen handicappolitikken i bilag 4.

Den samlede status vil blive behandlet af i ØU den 28. oktober og i BR den 13. november 2025.

Status for etablering af tryghedsboliger

I 2018 besluttede SOU at etablere 70 tryghedsboliger fordelt på tre bofællesskaber med fast personale. Samtidigt blev det besluttet at indgå et samarbejde med Københavns Professionshøjskole om at lave følgeforskningen på opstarten. 

I kan læse notatet i bilag 5.0 samt se den fulde rapport fra Københavns Professionshøjskole i bilag 5.1. 

Vurdering af IT-sikkerhed ved anskaffelse af ny teknologi

Sundheds- og Omsorgsudvalget bad på udvalgsmøde d. 19. juni 2025 om en kort orientering om forvaltningens tilgang ved anskaffelse af ny teknologi og hvordan vi sikrer it-sikkerhed og borgernes data. 

I kan læse notatet om forvaltningens virksomhedsindgang og processen for vurdering af IT-sikkerhed i bilag 6

Pulje til socialplejehjem 

Social- og Boligstyrelsen har slået en pulje op på 20,5 mio. kr. til at afprøve særlige plejehjemspladser for socialt udsatte ældre. Sundheds og Omsorgsforvaltningen (SUF) planlægger at søge puljen til et projekt, hvor metoder udvikles og afprøves på et plejehjem som forberedelse til et egentligt socialplejehjem, som forventes etableret i 2028 i samarbejde med Socialforvaltningen (SOF). 

I kan læse mere om puljen til socialplejehjem i bilag 7.