Økonomisk årshjul
Rammerne for aflæggelsen af regnskab er fastlagt i regnskabscirkulæret. Regnskabscirkulæret besluttes politisk i oktober i Økonomiudvalget, for regnskabet for indeværende år.
Rammerne for opfølgning på budget er fastlagt i budgetopfølgningscirkulæret. Det besluttes politisk i oktober eller november i Økonomiudvalget for det kommende år.
Det økonomiske årshjul
Februar til marts
Forvaltningen udarbejder regnskabet for det foregående år, hvor det økonomiske resultat på de forskellige økonomiske styringsområder beskrives og forklares.
Regnskabet fremlægges for Sundheds- og Omsorgsudvalget i marts måned og indsendes samtidig til Økonomiforvaltningen, der fremlægger et samlet regnskab for alle forvaltninger for Økonomiudvalget.
April til maj
Forvaltningen udarbejder 1. prognose for regnskabsresultatet i det indeværende år.
Prognosen fremlægges for Sundheds- og Omsorgsudvalget i maj måned og indsendes samtidig til Økonomiforvaltningen, der fremlægger en samlet prognose for alle forvaltninger for Økonomiudvalget.
August til oktober
Forvaltningen udarbejder 2. prognose for regnskabsresultatet i det indeværende år.
Prognosen forelægges for udvalget i oktober måned og indsendes samtidig til Økonomiforvaltningen, der fremlægger en samlet prognose for alle forvaltninger for Økonomiudvalget.