Kvalitet og tilsyn
Forvaltningen har på ældreområdet en kvalitetsorganisation, der udvikler, følger op på og understøtter, at indsatserne lever op til lovkrav, politiske mål og borgernes behov.
Det sker gennem:
- Systematisk brug af data fra bl.a. brugerundersøgelser, kommunens fagsystemer, nationale registre, eksterne tilsyn og andre kilder
- Understøttelse af enhederne i datadrevet forbedringsarbejde i tæt samarbejde med den lokale ledelse
- Arbejde med kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling efter den internationalt anerkendt metode ”Forbedringsmodellen”, udviklet specifikt til at forbedre kvalitet på sundheds- og ældreområdet.
Målet er at sætte en tydelig retning for kvalitetsarbejdet samtidig med, at enhederne får den nødvendige støtte til at udvikle og fastholde høj kvalitet – med fokus på læring og faglighed.
Kvalitetsarbejdet i SUF
Fold alle ud
SUF’s kvalitetsorganisation
SUF’s kvalitetsorganisation har til formål at skabe læring på tværs af plejehjem, midlertidige opholdspladser (MTO) og hjemmepleje. Gennem forskellige mødefora understøttes ledelse, vidensdeling, forbedringsarbejde og datadrevet opfølgning med fokus på både faglig, organisatorisk og borgeroplevet kvalitet.
Driftsmøde
De fire områdechefer og to direktører mødes halvårligt og drøfter kvalitets- og HR-data på tværs af plejehjem. Der drøftes udviklingstendenser og identificeres områder, der kræver særlig opmærksomhed. Det er også i dette forum at det tidligere nævnte screeningsværktøj afprøves.
Kvalitetsledermøde
Ledere af plejehjem, MTO og hjemmepleje mødes ca. tre gange om året og drøfter kvaliteten i ældreplejen. Møderne giver lederne viden som kan bidrage til implementeringen af nye tiltag i deres egne enheder og mulighed for at dele erfaringer på tværs af organisationen. Det understøtter en mere ensartet og høj kvalitet i hele ældreplejen.
Kvalitetsgrupper
Kvalitetsgrupperne består af 6–13 medlemmer hver, herunder kvalitets- og udviklingssygeplejersker for plejehjem og MTO samt faglige ledere eller nøglemedarbejdere i hjemmeplejen. På møderne arbejdes med at følge op på kvalitetsindsatser, fremme brugen af forbedringsmodellen og arbejdet med data, samt skabe rum for faglig sparring og netværk.
Kvalitetsklynger
Kvalitetsklynger er større mødefora, hvor ledere og nøglepersoner to til tre gange om året samles for at skabe afsæt for en fælles retning og sikre fremdrift i kvalitetsarbejdet på tværs. På møderne formidles viden om krav, retningslinjer og instrukser, der deles erfaringer fra lokale kvalitets- og forbedringsprojekter, samt erfaringsudveksles på tværs.
Kompetenceudvikling indenfor kvalitets- og forbedringsområdet
Kvalitetsarbejdet i SUF tager udgangspunkt i den internationale anerkendte metode Forbedringsmodellen (Model for Improvement). SUF har bl.a. sin egen praksisnære uddannelse i forbedringsmetoden, sender hvert år deltagere på en lidt længere uddannelse hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed, ligesom SUF har et netværk for uddannede forbedringsagenter.
Deltagerne lærer blandt andet at udvælge relevante problemstillinger indenfor kvalitetsområdet og sætte mål for, hvad de ønsker at opnå med forbedringer. De trænes i at planlægge og afprøve løsninger samt i at bruge data til at vurdere, om indsatsen fører til de ønskede resultater.
Utilsigtede hændelser (UTH)
Formålet med UTH-ordningen er læring og forbedring af kvalitet og borgersikkerhed. Medarbejdere som udfører sundhedsfaglige opgaver, har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser (UTH).
UTH er episoder som finder sted ifm. løsning af sundhedsfaglige opgaver, som har eller kan have konsekvenser for den enkelte borger.
Medarbejdere med ansvar for det lokale UTH-arbejde inviteres til netværksmøder ca. et par gange årligt mhp. at sprede ny viden og dele erfaringer.
Brugerstøtte ift. dokumentation i fagsystemet Cura
Medarbejderne på ældreområdet dokumenterer løbende i fagsystemet Cura. Dokumentation skal sikre, at beboeren får korrekt pleje, omsorg og behandling ud fra sin samlede situation.
Forvaltningen yder løbende lokal brugerstøtte med henblik på at sikre god og ensartet dokumentationspraksis og implementere forenkling af dokumentationen. Der tilbydes også undervisning og sparring i dokumentation til plejehjem.
Igangværende styrkelse af kvalitetsarbejdet på ældreområdet
Forvaltningen har – blandt andet som følge af Ældrereformen og konkrete erfaringer fra de seneste års kvalitetsarbejde – igangsat udviklingen af en ny model for kvalitetsopfølgning.
Den nye model for kvalitetsopfølgning indebærer blandt andet:
- Udvikling og implementering af screeningsværktøj til tidlig opsporing: Forvaltningen afprøver et screeningsværktøj i samarbejde med Aarhus Kommune for tidligt at identificere kvalitetsproblemer på plejehjemsområdet.
- Systematisk opfølgning på klager og whistleblower-sager: Forvaltningen vil mere systematisk bruge klager og whistleblowersager til læring på tværs af organisationen og forbedring af kvaliteten.
- Opmærksomhedstrappe med målrettet indsats efter behov: Opmærksomhedstrappen danner afsæt for en mere systematisk og gennemsigtig stillingtagen til, hvordan der på tværs af SUF handles på bekymringer for kvaliteten i ældreplejen.
- Afprøvning og implementering af en kvalitetspartnerfunktion: Forvaltningen afprøver metoder til at understøtte enhederne, og alle plejehjem og hjemmeplejeenheder får i 2026 tilknyttet en kvalitetspartner, som bl.a. hjælper ledelsen med systematik og aktiv brug af data i kvalitetsarbejdet.
Tilsyn på ældre- og sundhedsområdet
Fold alle ud
Ældretilsynet
Det tværkommunale Ældretilsyn er et nyt, risikobaseret tilsyn. Det erstattede fra 1. juli 2025 både det tidligere kommunale tilsyn og det nationale Ældretilsyn.
Ældretilsynet er forankret i Gentofte Kommune, og blev etableret som en del af afbureaukratiseringen på ældreområdet.
Alle enheder får som minimum tilsyn hvert femte år – hyppigere ved bekymringer.
Formålet med tilsynet er at skabe fagligt handlerum og sikre en lærende tilgang frem for kontrol.
Ældretilsynet er i udgangspunktet koordineret med andre tilsyn – såkaldte ’samtilsyn’ – på landets plejehjem, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed (sundhedsfagligt tilsyn), Arbejdstilsynet (arbejdsmiljø), den kommunale brandmyndighed (brandsyn) og Fødevarestyrelsen (fødevarehygiejne) kommer på tilsynsbesøg sammen.
Det sundhedsfaglige tilsyn
Det sundhedsfaglige tilsyn omfatter både generelle sundhedsfaglige tilsyn og mere fokuserede tilsyn, som fx har haft fokus på medicinhåndtering og insulinbehandling. Sundhedsfagligt tilsyn udføres af Styrelsen for Patientsikkerhed og har ikke én fast hyppighed, men afhænger af typen af tilsyn og den konkrete risikovurdering.
Det personrettede tilsyn
Det personrettede tilsyn fokuserer på, om borgere får den hjælp, de er visiteret til. I hjemmeplejen sker det via selvstyrende teams med visitator, mens der på plejehjem og MTO sker en løbende opfølgning internt på enheden, og enhederne derudover følges af områdeforvaltningen gennem rapporter, klager, whistleblowerhenvendelser og tæt dialog med ledelsen.