Kunstig intelligens (AI)
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har et proaktivt fokus på at undersøge, hvordan AI-teknologi kan optimere processer, forbedre opgaveløsning og give en bedre service til borgerne.
I efteråret 2024 blev der ansat en såkaldt ’AI-Scout’. I den forbindelse er der udarbejdet et samlet katalog over relevante AI-indsatser inden for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens område.
Formålet med AI-kataloget er, at:
- sætte retning og sikre målrettethed for investeringer i AI-løsninger i forvaltningen
- inspirere med konkrete AI-idéer og projekter
- give grundlag for videre foranalyse før projekter endeligt udvælges
- understøtte implementering af AI-løsninger i forvaltningen.
Konkret udarbejder forvaltningen potentialevurderinger inden for blandt andet:
- Talt-teknologien: Udbredelse af talt-teknologien på andre use-cases. Det kan være til at dokumentere ved administrative møder og ex. i tværgående teams i hjemmeplejen. Læs mere om talt (offenligt.ai.dk)
- Chatbot: Brug af chatbot trænet på og har adgang til data om forvaltningens tilbud. Det vil kunne hjælpe borgerne med nemt at finde relevant information og få vejledning i udfyldelse af selvbetjeningsskemaer på forvaltningens hjemmesider.
- Interne digitale assistenter i K-AI (Københavns Kommunes egen version af chat-GPT): Herunder konkret udvikling af relevante Assistenter, chatbots mv. i SUF
- Kompetencekoncept: Udvikling af koncept og gennemførsel af en AI-kompetenceudviklingsindsats, fx med fokus på at give ledere og nøglemedarbejdere med tech-forståelse et fælles afsæt for at undersøge, udbrede (best practice) og integrere brugen af AI i udførelsen af kerneopgaverne.