Digital støtte og velfærdsteknologi i borgerens hverdag
Velfærdsteknologi har et velfærdsfremmende formål og anvendes i forbindelse med pleje, omsorg, praktisk hjælp til daglige gøremål, genoptræning med mere.
I 2020 vedtog Borgerrepræsentationen strategien 'Grib teknologien!', der er forvaltningens rettesnor for arbejdet med velfærdsteknologi.
Velfærdsteknologi kan bidrage til kerneopgaven
Formålet med at bruge velfærdsteknologi er at højne københavnernes livskvalitet og bidrage til et liv med frihed, tryghed og fællesskaber. Velfærdsteknologi er derudover et vigtigt middel til at imødegå udfordringen med, at der mangler arbejdskraft nu og i fremtiden.
Forvaltningen har i mange år gået forrest og arbejdet strategisk og systematisk med velfærdsteknologi. Teknologien skal gribes i nuet, fordi udviklingen sker hurtigt og uforudsigeligt. Derfor handler strategien om, hvordan vi arbejder med at være klar til at gribe de velfærdsteknologiske muligheder, når de opstår.
Eksempler på velfærdsteknologi i forvaltningen
Fold alle ud
Medicinteknologi
Medicinteknologi som betyder, at borgerne kan blive mere selvhjulpne og mestre medicinhåndtering. Der er allokeret ældrereformsmidler til implementering i hjemmeplejen de kommende år af fx robotter, som automatisk kan dispensere medicin og alarmere hjemmeplejen, hvis ikke borgeren tager medicinen.
Træning ved hjælper
‘Træning ved hjælper’ er en rehabiliterende indsats for hjemmeboende borgere, hvor hjemmeplejen understøtter træning i hjemmet via en digital løsning. Det betyder, at nogle borgere bliver mere selvhjulpne, hvilket øger livskvaliteten. Medarbejderne får et kompetenceløft og større arbejdsglæde.
Tryghed i eget hjem
Indsatsen ‘Tryghed i eget hjem’ understøtter, at borgerne får bedre mulighed for at bruge tryghedsskabende tilbud i civilsamfundet, kommunen eller teknologier i stedet for nødkald. Borgerne er tilfredse, og der er en markant nedgang i antallet af bevilligede nødkald, opkald til vagtcentralen og akutbesøg.
Biologisk lys
Biologisk lys giver øget trivsel og forbedret døgnrytme og søvnkvalitet for borgere på plejehjem og forbedret arbejdsmiljø for medarbejderne. København har været frontløber i udviklingen i samarbejde med private leverandører. Det er en højteknologisk løsning baseret på ny forskning og teknologi.
Kip- og vendesystemer på plejehjem
Kip- og vendesystemer på plejehjem bidrager til en skånsom forflytning af borgere i sengen. Medarbejderne oplever mindre nedslidning og færre smerter i forflytningssituationen, som oftest nu kan klares alene, hvilket understøtter bedre brug af medarbejdernes ressourcer.
Straksudleveringen
I ‘Straksudleveringen’ kan borgerne hurtigere få mindre hjælpemidler direkte fra hjemmeplejens medarbejdere, da visitator ikke skal anmodes først. Det giver borgeren let og hurtig adgang til teknologi, som kan øge deres selvhjulpenhed og mindsker medarbejderens administrationsopgave.
Sanseteknologi
Sanseteknologi medvirker til ro og tryghed for borgere med demens og kan mindske udadreagerende adfærd på plejehjem. Sanseteknologier er udviklet til at stimulere og regulere sanser fx via kugle- og tyngdeprodukter, dukker, interaktive dyr, produkter der kan stimulere sanserne via vibration, musik, lys, lyd m.m.
Teknologipuljen
Teknologipuljen understøtter, at driftsenhederne kan afprøve teknologier lokalt, som har potentiale for at skabe værdi. Puljen har ikke kun til formål at afprøve konkrete løsninger, men også at understøtte et løbende mindset, hvor der lokalt handles på uløste behov og gode ideer.
Læs mere om velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi står centralt i ældrereformen
Velfærdsteknologi er et centralt element i ældrereformen. Teknologi kan bidrage til at sikre fremtidens ældrepleje ved at styrke borgerens livskvalitet og selvhjulpenhed, sikre medarbejdernes arbejdsmiljø og frigive tid til borgernære opgaver.
Forvaltningen står solidt på det velfærdsteknologiske område ift. de ambitioner, der er i ældrereformen og ift. en kommende national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi.
Der er i reformen formuleret to konkrete tiltag:
- Skaleringssamarbejder i regi af KL om udbredelse af skærmbesøg, digital træning og datadrevet rute- og vagtplanlægning i hjemmeplejen. På alle tre områder er København nået langt.
- Velfærdsteknologikorps i samarbejde med Ældre Sagen. Formålet er at frivillige skal udbrede viden om og undervise i velfærdsteknologi. Samarbejdet er etableret i København og påbegyndes i efteråret 2025.
Innovation driver arbejdet med velfærdsteknologi
Forvaltningen arbejder med at sikre de bedste velfærdsteknologiske løsninger og skabe størst mulig værdi med bedst brug af forvaltningens ressourcer. Det indebærer fx at afdække behov, teste og udvikle nye løsninger og teknologi, initiere forskningssamarbejder og virksomhedssamarbejder i samarbejde med borgere og medarbejdere.
Forvaltningen arbejder med uddannelse af medarbejderne i Velfærdsteknologisk Akademi, vidensdeling og et tæt og formaliseret samarbejde på tværs af landets 6 største kommuner.
Der er blandt andet skabt en fælles Virksomhedsindgang for Velfærdsteknologi. Det har medført et bedre overblik over velfærdsteknologier med potentiale, og det har øget kvaliteten i vurdering af teknologier.
Eksempler på digitale løsninger
Fold alle ud
Intro: Tryghed og frihed
Flere nye, digitale løsninger giver mulighed for i højere grad at involvere københavnerne i deres egne forløb. Digitale løsninger kan også give mere tryghed og frihed.
Herunder er samlet eksempler på udvalgte digitale løsninger i forvaltningen.
Telemedicin
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har stået i spidsen for en fælles national telemedicinsk løsning til mennesker med kroniske sygdomme. Nu hvor løsningen er klar, implementerer kommunen løbende forskellige telemedicinske forløb.
Eksempler på telemedicinske forløb:
- Hjemmemonitorering ved KOL og hjertesygdomme
- Sårvurdering.
Med telemedicin måler borgeren værdier - fx blodtryk, puls og vægt – hjemme fra stuen og indtaster målingerne på en lille skærm. En sygeplejerske fra kommunen har adgang til borgerens målinger og følger løbene op – enten via videomøder eller telefonsamtaler. Det er også muligt at skrive beskeder via den telemedicinske løsning.
Forløbene med telemedicin giver mere tryghed og større fleksibilitet i hverdagen. Borgeren får større forståelse for sine symptomer og lærer at tage hånd om ændringer i sin sygdom.
Skærmbesøg
Med skærmbesøg er borgere og medarbejdere i kontakt via en skærm. Borgerne oplever, at det er bekvemt og praktisk. De får 'besøg' til den aftalte tid og oplever større fleksibilitet og uafhængighed i hverdagen.
For mange giver det tryghed, at en medarbejder overvåger dispensering eller indtag af medicin eller lytter med, når man er i bad eller laver trappetræning.
GPS-løsninger
Det har stor betydning for følelsen af frihed at kunne færdes på egen hånd. Alarm- og pejlesystemer (GPS-løsninger) bruges til demensramte københavnere, som er desorienterede eller har rum-retningsforstyrrelser.
På den måde kan man færdes mere selvstændigt og sikkert uden for sin bolig. Pårørende oplever også tryghed ved den digitale løsning.
Sansestimulerende teknologier
På kommunens plejehjem bruger man såkaldte sansestimulerende teknologier, der kan bidrage til at regulere sanserne og øge trivslen.
For mennesker med demens har målrettet tilpasning af sansestimuli afgørende betydning for at skabe mening, forståelse og tryghed.
Formålet er at tilpasse reaktionen på sansestimuli for københavnere med demens for at forebygge og reducere udadreagerende adfærd og for at genoptage meningsfulde aktiviteter.
Sundhed og Omsorg KBH - selvbetjeningsløsning
Sundhed og Omsorg KBH (tidligere Borgerbooking) er en selvbetjeningsløsning. Her kan borgere kan få et samlet overblik over deres aftaler med kommunen på sundheds- og ældreområdet.
Løsningen er under udvikling og skal på sigt give digital understøttelse af samarbejdet med pårørende, ligesom der bliver udviklet app-løsning.