Effektiviseringsstrategi 2027
Københavns Kommune har i en længere årrække skabt årlige effektiviseringer for et trecifret millionbeløb. De skal finansiere den demografiske udvikling og frigøre midler til nye initiativer i kommunen.
Med budgetaftale 2026 blev det besluttet at videreføre effektiviseringsstrategien. Et effektiviseringsmåltal for budget 2027 fordeles derfor mellem udvalgene. Måltallene tager udgangspunkt i de enkelte udvalgs andele af kommunens samlede serviceudgifter.
Med budgetaftale 2026 blev det også besluttet at videreføre strategien for smarte investeringer i velfærden. Der er derfor afsat investeringspuljer på 375 millioner kroner i 2026. Puljerne understøtter Københavns Kommunes effektiviseringsstrategi.
Nationale politiske beslutninger kan også have indflydelse på kommunens budget. For eksempel den årlige økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen eller Folketingets politiske prioriteringer.