Minoritetsetniske ældre
Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i november 2024 en handleplan, der skal være med til at sikre minoritetsetniske ældre bedre muligheder for at få et godt ældreliv i København. Udvalget har prioriteret at afsætte nogle af midlerne fra Ældrereformen til arbejdet.
”Handleplan for Sundheds- og omsorgsforvaltningens arbejde med minoritetsetniske ældre” er blevet til i et samarbejde mellem forvaltningen, civilsamfundsorganisationer og repræsentanter fra forskellige minoritetsgrupper i København. En følgegruppe er løbende med til at kvalificere de tiltag, der sættes i værk under handleplanen.
Handleplanens 3 spor
Fold alle ud
Viden giver bedre muligheder for at skabe en god alderdom i København
Minoritetsetniske ældre skal bedre kunne tilgå, forstå og handle på information om sundhed. Forvaltningen skal i højere grad differentiere og målrette informationen.
Når der er brug for hjælp
Minoritetsetniske ældre og deres pårørende skal opleve at blive mødt af forvaltningen med nysgerrighed, viden og kompetencer. Og de tilbud, de præsenteres for, skal tilgodese deres behov og ønsker.
Mangfoldige fællesskaber
Minoritetsetniske ældre, som ønsker at blive del af et fællesskab, har mulighed for det.
Der er afsat 3,0 mio. kr. årligt til at skabe bedre betingelser for minoritetsetniske ældre gennem følgende mere konkrete indsatser: udbrede interkulturelle kompetencer (1,5 mio. kr.), udvide Etnisk Ressourcetea (1,0 mio. Kr.) samt skabe øget information til målgruppen (0,5 mio. kr.).