Kvalitetsstandarder
'Ældre i København' og 'Hjælp i hverdagen' indeholder en samlet beskrivelse af alle forvaltningens indsatser og tilbud. Det er for eksempel sygepleje, hjemmepleje, pleje- og ældreboliger, rehabiliteringsophold og ophold på palliativ afdeling.
Kvalitetsstandarden indeholder desuden en beskrivelse af sundhedstilbud, der henvender sig til alle uanset alder - for eksempel tilbud om rygestop. Beskrivelserne suppleres af billeder, videoer og kortfunktioner.
'Ældre i København' og 'Hjælp til hverdagen' indeholder også en række praktiske oplysninger for hver indsats eller tilbud:
- Hvordan man søger et tilbud eller en ydelse
- Hvor i byen de forskellige typer af tilbud ligger
- Muligheden for frit valg af leverandør ved alle relevante ydelser
- Egenbetaling og takster
- Lovgrundlag og klagevejledning
- De politisk besluttede frister for sagsbehandling.
Hjemmesiderne suppleres af en forkortet, fysisk udgave af hjemmesiden (pixiudgave) og distribueres via forvaltningens enheder, visitation og hjemmepleje, ældreklubber og foreninger samt biblioteker og borgerservice.