Tværfaglige teams
De tværfaglige teams skal sikre, at viden og faglighed fra alle kolleger bliver bragt i spil, så et team i fællesskab tager ansvar for at tilpasse tilbud og indsatser til borgernes skiftende behov. Arbejdsformen skal sikre, at borgerne møder et team af medarbejdere, der kender dem, deres ressourcer, behov og ønsker, og arbejder efter fælles mål. Dermed får borgeren den rette indsats på det rette tidspunkt samt støtte til at være mest muligt selvhjulpen.
Tværfaglige borgermøder
Alle teams holder ugentlige tværfaglige borgermøder. Her er medarbejdere fra hjemmepleje, sygepleje, visitation og terapeuter samlet for at sikre borgerne en sammenhængende og koordineret støtte tilpasset den enkeltes aktuelle behov. I filmen kan du se og høre om medarbejdernes oplevelser med at arbejde tværfagligt og erfaringerne med at holde tværfaglige borgermøder.
Tæt samarbejde
De fem hjemmeplejeenheder og to områdevisitationer har et tæt samarbejde for at sikre en fælles ramme om og forståelse for omstillingen til Tværfaglige Teams.
Frem mod ressortsammenlægningen i maj 2027 vil der blive udarbejdet en fælles håndbog for arbejdet i de tværfaglige teams. Der vil blandt andet blive udarbejdet en fælles grundfortælling, beskrevet møde- og teamstrukturer og den fælles ledelsestilgang mv..
Ambitionen med de tværfaglige teams er bl.a., at borgerne og deres pårørende oplever øget selvbestemmelse, sammenhæng og kontinuitet i den støtte, de modtager. Med organiseringen i tværfaglige teams får medarbejderne et fælles og tættere kendskab og forståelse både for borgerne og for teamkollegerne.
Sammen med borgeren