Sundhedsreformen

Sundhedsreformen blev vedtaget i 2024 og træder i kraft i 2027. Formålet med aftalen er at sikre lige adgang til sundhedstilbud af høj kvalitet, mindre ulighed i sundhed på tværs af landet og større sammenhæng i den enkeltes behandling.

Den 15. november 2024 indgik regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre en politisk aftale om en sundhedsreform.

Ændringer som følge af sundhedsreformen

Sundhedsreformen medfører ændringer i det tværsektorielle samarbejde og en ny struktur for sundhedsområdet. Ændringerne omfatter blandt andet:

  • omlægning til fire regioner (Region Hovedstaden og Region Sjælland sammenlægges til Region Østdanmark)
  • etablering af nye lokale Sundhedsråd
  • lægereform
  • etablering af kronikerpakker
  • sammenlægning af psykiatri og somatik
  • evt. udvikling af en folkesundhedslov. 

Sundhedsreformen træder i kraft den 1. januar 2027 og udmøntes via diverse lovforslag og aftaler. 2026 fungerer som et overgangsår.

Betydning for Københavns Kommune

Københavns Kommune får tre pladser i det kommende Sundhedsråd Hovedstaden. Derudover har Frederiksberg Kommune to pladser og Bornholms Regionskommune en plads. Kommunerne har dermed seks pladser, mens regionen har syv pladser.

Københavns Kommune får derudover en observatørpost i Sundhedsråd Amager og Vestegnen.

For Københavns Kommune betyder sundhedsreformen også, at myndigheds- og finansieringsansvaret flytter fra kommunen til regionen for følgende opgaver: 

  • Akutsygeplejen
  • Patientrettet forebyggelse (f.eks. KOL, diabetes, hjertesygdom, kræft)
  • 70 % af de midlertidige pladser (de såkaldte sundheds- og omsorgspladser)
  • Specialiseret rehabilitering (intensive forløb for personer med omfattende og komplekse funktionsnedsættelser) og dele af genoptræningsområdet. 

Sundhedsrådene beslutter, om der skal indgås aftaler med Københavns Kommune om drift af en eller flere af opgaverne. Der skal indgås driftsaftaler senest den 1. april 2026.