Klima, miljø og sundhed

Klimastrategien dikterer, at kommunen frem mod 2035 skal arbejde for at forebygge klimaforandringer gennem tre målsætninger: 

• København skal som geografisk område være klimapositiv
• Københavnernes globale forbrugsbaserede udledninger skal halveres
• Udledninger fra Københavns Kommunes indkøb skal halveres.

Strategien og Klimahandleplan 2026-2028 er udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger. Det skal sikre, at klimainitiativerne spiller sammen med kommunens øvrige indsatser, planer og strategier og bygger videre på allerede besluttede politiske initiativer.

Forvaltningen har arbejdet for to ting: at synliggøre sammenhængen og synergierne mellem klima og folkesundhed og at sikre den rette balance mellem klimahensyn, omkostningseffektivitet og kvalitet i driften, herunder også arbejdsmiljø.

Forvaltningen arbejder med klimadagsordenen på forskellige måder, fx. i forhold til:

• Luftforurening – byens luft app til særligt sårbare københavnere
• Plejehjemsbyggeri
• Indkøb
• Kantinedrift
• Kommunens Mad- og Måltidsstrategi, der skal styrke bæredygtigheden, klimaaspektet og sundheden i måltiderne
• Konvertering af transportmidler til el – fx har hjemmepleje, sygepleje, tandpleje og hjælpemiddelcenter omlagt den fossildrevne bilpark til elcykler, elknallerter og elbiler
• Miljøledelse på alle arbejdspladser i forvaltningen ift. til energiforbrug, affaldssortering mv.
• Genbrug af møbler og hjælpemidler

Klimaforandringerne påvirker sundheden

Klimaforandringerne har flere sundhedskonsekvenser:

• Der ses en stigning i forekomsten af hudcancer, og det varmere vejr er skyld i flere dødsfald
• Klimaforandringer øger forekomsten af høfeber og astma blandt danskerne
• Det varmere klima medfører en øget forekomst af infektioner. Derudover er der risikoen for nye sygdomme og pandemier
• Klimaforandringer påvirker vores mentale sundhed negativt og der ses en stigning i forekomsten af PTSD, depression, angst, psykiske, kognitive og misbrugsproblematikker.

Ligesom konsekvenserne af klimaforandringer påvirker folkesundheden, kan måden at imødekomme det ændrede klima også påvirke sundheden. Et eksempel er den fysiske planlægning i byerne. Her viser forskning, at flere og velplacerede grønne byrum både kan have en kølende effekt, modvirke oversvømmelser og tørke samt have en positiv effekt på vores mentale sundhed.