Borgerrettet forebyggelse – strukturelle og individrettede indsatser
Flerstrenget forebyggelsesindsats reducerer den sociale ulighed
Social ulighed i sundhed er et komplekst problem, som kræver flerstrengede og langsigtede løsninger på flere niveauer – rammer, strukturer og individer.
Social ulighed i sundhed viser sig ved en systematisk sammenhæng mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred: Jo dårligere stillet man er socialt, desto højere sygelighed og dødelighed har man.
Social ulighed i sundhed er ofte koblet til ens uddannelsesniveau, indkomst og køn, og om man har anden etnisk baggrund end dansk eller tilhører en seksuel minoritetsgruppe.
Forvaltningen har en systemorienteret tilgang til forebyggelse. Det betyder, at der arbejdes med sammenhænge og tænkes i helheder, og at forvaltningen søger løsninger sammen med andre.
Det ses fx i arbejdet med forebyggelse af overvægt og fysisk inaktivitet. Her bliver der taget afsæt i strukturelle virkemidler, og bl.a. arbejdes med at skabe sunde rammer i det fysiske byrum og at inkludere andre forvaltninger og samarbejdspartnere i løsninger, der samtidig bidrager til løsning af deres kerneopgaver.
Om forebyggelsesarbejdet
Fold alle ud
Strukturel forebyggelse
Viden og erfaringer viser, at strukturel forebyggelse er den bedste måde at tackle social ulighed i sundhed. Derfor er arbejdet med forebyggelse i Københavns Kommune i langt overvejende grad tilrettelagt som strukturel forebyggelse.
Strukturel forebyggelse handler om at påvirke rammerne for københavnernes hverdag, så det sunde valg bliver det lette valg. For eksempel via røg- og nikotinfri skoletid eller let adgang til grønne områder, der kan fremme bevægelse og aktivitet.
På den måde kan man påvirke mange københavneres hverdagsliv i en sundere retning, uden at hver enkelt københavner aktivt skal opsøge et tilbud.
I nogle tilfælde kræves en særlig og mere målrettet indsats. Her suppleres den strukturelle forebyggelse med gruppe- og individrettede tilbud til udvalgte målgrupper.
Eksempel: Københavns Kommune har tilbud til borgere i alle aldre med psykisk mistrivsel: De kan bestå af individuelle samtaler og/eller gruppesamtaler med en psykolog. Det er fx psykologsamler til ældre i psykisk mistrivsel og til unge og voksne med lette til moderate symptomer på stress, angst og depression. Og det er ’Ung på Vej’ – et familiebaseret tilbud til 13-15-årige med begyndende mistrivsel.
Tilbuddene er forankret i Center for Mental Sundhed. De er et vigtigt supplement til kommunens strukturelle indsatser, som fremmer københavnernes mentale sundhed og trivsel.
Tæt samspil med aktørerne - at virke gennem andre
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er blot én af mange aktører, der præger rammerne om københavnernes hverdagsliv.
Social ulighed i sundhed er en kompleks problemstilling. Det handler blandt andet om sociale vilkår, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Strukturelle løsninger skabes derfor bedst i samarbejde mellem de aktører, som kan påvirke københavnerne i forskellige livsfaser og de arenaer, hvor de færdes.
Derfor foregår den borgerrettede forebyggelse i tæt samspil med de øvrige forvaltninger i kommunen og med andre relevante aktører.
For eksempel spiller byens indretning en vigtig rolle for københavnernes sundhed. Hvor langt er der til grønne områder? Hvor ren er luften i byen? Hvilke muligheder er der for at være fysisk aktiv udendørs i lokalområdet? Forvaltningen samarbejder derfor blandt andet med Teknik- og Miljøforvaltningen om byens indretning, så den også fremmer trivsel og sundhed.
Øvrige aktører uden for kommunen omfatter blandt andet:
- Ungdomsuddannelser
- Foreninger
- Boligorganisationer.
Tal og fakta
Københavnerne lever i gennemsnit længere, jo højere deres uddannelsesniveau er.
I 2024 var den gennemsnitlige restlevetid for 30-årige kvinder med mellemlang eller lang videregående uddannelse 56,4 år.
Tilsvarende var restlevetiden for 30-årige kvinder med grundskole eller gymnasial uddannelse 50,5 år.
For 30-årige mænd med mellemlang eller lang videregående uddannelse var restlevetiden i 2019 på 53 år.
For 30-årige mænd med grundskole eller gymnasial uddannelse var restlevetiden 45,9 år.